Om Den Vilde Gartner

Jeg oplever at der er et akut behov for at gøre op med traditionel dyrkning og pasning af grønne arealer. Der er begyndt at ske noget, men går det hurtigt nok?

Det ser også nogle gange ud som om at de “grønne” tiltag, bliver lavet kun med det formål at være grøn.

Før industrialiseringen dyrkede man ud fra hvad der var til rådighed og intet måtte gå til spilde. Man kunne ikke ringe efter en sending kunstgødning, for det fandtes ikke. Det gjorde lastbilen desuden heller ikke, eller telefonen.

Det kunne ikke nytte noget at satse alt på en afgrøde, for hvis den fejlede…

Jeg drømmer om at få så meget forskelligt ud af et grønt område som muligt.

At se alle de muligheder det byder på og ændre udtrykket fra, bare at være grønt, til at være en værdi.

Tænk på de Romantiske haver, de opstod lige før industrialiseringen, og var den mest moderne prydhave på det tidspunkt.
Her var ideen, at man skulle kunne se nyt og blive overrasket, bag hvert et hjørne, gå på eventyr. Der skulle være plads til ro og fordybelse, leg og forsamling, intimitet og nærvær. Men der skulle også kunne dyrkes, høstes, og opdrættes. Græsset blev for eksempel ofte “Klippet” af dyr som kaniner, høns, gæs mm., for eksempel i bure der kunne flyttes rundt. Planter og træer var placeret, så der kunne skæres pynte grene og blomster til boligens vaser og dekorationer, men så sandelig også til køkken og medicin.